Kort (geografi) - Suomenlinna

Suomenlinna
Fæstningen Suomenlinna (Sveaborg) nær Helsinki i Finland blev påbegyndt i 1748 af Sverige på en gruppe øer tæt ved Helsingfors' havn som en beskyttelse mod russisk invasion. Dette lykkedes dog ikke, og den 3. maj 1808 overgav fæstningen sig til russerne, hvilket banede vejen for den russiske annektering af Finland i 1809.

Fæstningen blev kraftigt bombarderet under Krimkrigen (1854-1856), og der skete store skader. Fæstningen blev genopbygget og spillede en forsvarsrolle i 1. verdenskrig, hvor fæstningen var en del af de russiske forsvarsværker omkring Sankt Petersborg.

Under den finske borgerkrig blev Sveaborg anvendt af de hvide som en fangelejr for røde krigsfanger, der over 1500 fånger døde. Efter krigen omdøbtes fæstningen på finsk till Suomenlinna, "Finlands borg". På svensk hedder den fremdeles Sveaborg.

I 1973 blev fæstningen overført til civilt brug, og i dag bor der 900 på øerne, der har 350 arbejdspladser. Det finske søakademi findes også der.

Fæstningen blev indskrevet på UNESCOs Verdensarvsliste i 1991.

I dag er fæstningen en populær seværdighed och picnicsted for helsinkierne og turister.

* Olof af Hällström: Sveaborg Viapori Suomenlinna. The Island Fortress off Helsinki; Anders Nyborg A/S 1986; ISBN 87-85176-25-7

 
Kort (geografi) - Suomenlinna
Land - Finland
Finlands flag
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Sverige i nordvest, Norge i nord, og Rusland i øst. Syd for Finland, på den anden side af Finske Bugt, ligger Estland. Som et nordisk land tilhører Finland den geografiske region Fennoskandinavien, der foruden Finland også består af Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige). Af Finlands 5,54 millioner indbyggere (2020) bor størstedelen i den sydlige del af landet. 88,7 % af befolkningen er etniske finner, som taler det uralske sprog finsk, der ikke er beslægtet med de skandinaviske sprog. Landets anden hovedgruppe er finlandssvenskerne, som taler svensk (5,3 %). Finland er med sine 338.445 kvadratkilometer det ottendestørste land i Europa og det tyndest befolkede land i EU (18 indbyggere pr. kvadratkilometer). Landet er en parlamentarisk republik bestående af 293 fastlandskommuner (primo 2021) samt én selvstyrende region, Ålandsøerne med 16 kommuner. I hovedstaden Helsinki bor omkring 650.000 mennesker, mens der i Hovedstadregionen bor cirka 1,4 millioner mennesker, som samlet står for en tredjedel af landets BNP.

Der har boet mennesker i Finland, siden isen trak sig tilbage for cirka 11.000 år siden. De første indbyggere var jægere og samlere, som brugte stenredskaber, der deler karakteristika med værktøj fundet i Estland, Rusland og Norge. Lertøj gjorde sit indtog i 5.200 f.Kr, da den kamkeramiske kultur kom til det finske område. Landbruget blev sandsynligvis først indført, da enkeltgravskulturen kom til det sydlige Finlands kystområder for omkring 5.000 år siden. I bronze- og jernalderen handlede man aktivt med andre fennoskandinaviske såvel som baltiske kulturer. Ved udgangen af jernalderen bestod det nuværende Finland af tre kulturelle områder: Det egentlige Finland, Tavastland og Karelen.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SV Svensk (Swedish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Norge 
  •  Rusland 
  •  Sverige